Den første hund
Vi har gjort os mange tanker om, hvorvidt, vi skulle have en hvalp eller ej. Tvillingerne er blevet så store nu, at de har lært at argumenterer for deres sag. Godt endda. Præcis som deres far. Det giver mig flashback til, hvordan tvillingerne blev til. Og det er præcis sådan, vi også endte med at få en lille hundehvalp.
Forberedelsen til hvalpens ankomst
Det tog os ikke lang tid, at blive enige om, hvilken hund, vi gerne ville have. Både min mand og jeg har haft store hunde, da vi voksede op. Og med store hunde, kommer et endnu større ansvar. For at give vores nye familiemedlem den bedste velkomst, og de bedste forudsætninger, så bestilte vi en Platinum hvalpe pakke fra Gastrofoder.dk. Pakken indeholder alt godt til den lille hvalp. Der følger desuden også en lille brochure med, der indeholder gode og råd og tips.
Der skulle selvfølgelig også købes en masse godter, hundekurv, en masse legetøj og et hundehalsbånd. Heldigvis kunne vi få det meste på Gastrofoder.dk. Vi fik siden anbefalet af vores kære naboer, som har en lille gravhund. De bestilte altid derfra, fordi de vidste, at produkterne var af god kvalitet.
Udover alt det praktisk, der skulle købes, så skulle vi også have styr på nogle regler. Matt og jeg var meget enige omkring, hvad hvalpen måtte og ikke måtte. Ingen hunde i sengen, ingen tiggeri ved spisebordet, og ALLE skal lære at samle hundebæ op.
Den store dag
Tvillingerne var så spændte den dag, vi skulle hente vores lille hvalp, Jacko. Vi havde gjort børnene opmærksomme på, at hvalpen nok ville være lidt forvirret og bange. Det var derfor vigtigt for os at understrege, overfor dem, at vi skulle være lidt mere forsigtige, når hvalpen kom hjem.
Matt og jeg havde købt et hundebur fra Gastrofoder.dk, som Jacko kunne ligge trygt i, i bilen. For at gøre Jacko hurtigere tryg og vant til de nye omgivelser, så havde jeg taget 14 dages fri. Det lyder måske overdrevet. Men, hvis man har mulighed for det, så vil jeg helt klart anbefale det. En hvalp, er ligesom en baby. Den kræver ligeså meget opmærksomhed, når den er så lille. Den skal ud på ekstra mange gåture, så den kan lære at blive stueren. Også ville du heller ikke lade en baby være helt alene i flere timer i streg.
Sådan gør du hunden stueren
Der er intet værre end at stå op en morgen, og bum. Du har trådt på en hundebæ, der ligner noget fra et menneske (livet med store hunde). Vi kan vist alle blive enige om, at det første man lærer hvalpen, er at blive stueren. Heldigvis lærer en hvalp at blive stueren hurtigere end dine børn gør.
Da vi Matt og jeg begge har haft hunde, så vidste vi, hvordan vi skulle bære os ad. Men, hvis du aldrig har haft en hund før, så kan vi helt klart anbefale at tage hunden ud hver gang den har spist, drukket eller sovet. Og husk endelig at rose og belønne hvalpen, når den tisser eller laver bæ udenfor.